De første år
Kilde Automation bygger maskiner, og det har vi gjort fra dag ét. Vores grundlægger, Stanny. F. Kilde, startede med reparation af maskiner og værktøj i et baglokale til et tidligere andelsvaskeri. Han måtte dog snart konstatere, at det ikke var reparationer men nye maskiner, der var god forretning, og et par år senere begyndte Stanny F. Kilde at bygge specialmaskiner.
Forretningen tog hurtigt fart, og over en årrække udviklede det sig i to retninger: Den ene del var produktion af træforarbejdningsmaskiner, som blev solgt verden over, og den anden var automatiske håndterings- og bearbejdningsmaskiner til jernindustrien.